Vi tilbyder hele året rundt pension til katte.
Kattene indlogeres i indendørs burrum, hvor der er fælles arealer med masser lege- og hvileplads. Stor udendørs løbegård med naturlig beplantning og gode klatre forhold.
Kattene tjekkes flere gange om dagen og fodres med dyrlægens kvalitetsfoder.
Eget bur kan arrangeres.
Pensionsregler :
Katten skal være neutraliseret og vaccineret regelmæssigt.
Har katten ikke været vaccineret det sidste 1½ år, skal dette gøres senest 2 uger før ankomst til pensionen.
Booking i månederne juni, juli og august skal ske i god tid, og der opkræves i denne periode depositum på halvdelen af beløbet. Pladsen er ikke reserveret før depositum er betalt – dette returneres selvfølgelig ved afmelding, som skal ske senest en måned før ankomst.
Indlevering og afhentning aftales individuelt men kun inden for klinikkens åbningstider.